Om os
Vi er 1. feb. 2025 flyttet fra Christianshavn fra en lejlighed på 90 m2 på 4. sal til dette paradis med masser af plads inde og ude.
Vores plan er, at gården skal videreføres som B&B med Dark sky hytter. Stedet er specielt fordi det er autentisk og ligger smukt omgivet af marker og noget af den skønneste natur meget tæt på Møns klint. Stjernerne står klart over stedet og er vi er Dark sky certificeret.
Gården er fra 1870 og vi renoverer løbende og forbedrer og håber at du kan se charmen i denne unikke gård.
Der skal være plads til kunst og ideer i alle afskygninger, men ligeledes plads til ro, fordybelse og gode hyggelige stunder med familie og venner.
Vi elsker at vi på gården kan samle familie og venner og du kan også leje det hele til din fest eller arrangement.
Hvem er vi?
Jan er håndværker og kan bygge, male og tapetsere og 1000 andre ting med eget malerfirma. Han har boet i Japan og handlet med antikviteter og taler også japansk.
Helle er scenograf og kostumedesigner. Hun arbejder freelance og er pt. ansat ved Det Kongelige Teater. Til sammen kan vi mange ting og vi elsker at skabe og udvikle ideer.
Vi holder af genbrug og prøver at renovere så bæredygtigt som muligt. Vi er super begejstrede for den Mønske natur, som vi glæder os til at dele med jer: Den smukke solnedgang, som hver dag kan nydes fra gården, og de tusinder af stjerner. Vi har i denne sommer, glæden af alle vores voksne børn og deres kærester; som kommer ned og hjælper os. Så på denne måde er gården i år familiedrevet.
Her er de punkter vi arbejder på at udvikle i år:
- Kunsten Vi åbner gården for forskellige kunstnere og tilbyder atelierplads oppe under loftet.
- Lille gårdbutik Gode specialiteter fra øen, udvalgt kunst og kunsthåndværk, is og drikkevarer. Enkelt og god
- Dark sky hytter Dem skal vi have flere af, så flere mennesker kan nyde den fantastiske stjernehimmel
- Toilet og køkken faciliteter til gæster arbejdes der på at forbedre
- Kurser: I år starter vi ud med et dansekursus. Det kunne også være et male- eller yogakursus. Har du en spændende ide til et kursus, så skriv til os:
Vi glæder os til at møde jer.
Jan og Helle